torsdag den 19. juni 2014

Torsdag morgen med havregrød


Vinden blæser, det er overskyet og her er koldt. Sommeren synes at have gemt sig lidt væk i dag?
Jeg er i dag vågnet frysende op med kløende tæer. I nat havde vi fornøjelsen af en hær af myg. Mindst! Selvom jeg elsker vores hjem, så er placeringen en faktor på myggeskalaen. Det gør det vist heller ikke bedre, at vores hjem ligger ud til en mose.
Jeg har i nat fået spist begge mine storetæer, undersiden af min højre fod og min venstre knæhase. Og værst er, at jeg fik lov til at vågne af det. Klokken havde end ikke slået 7. Gosh.. Om ikke andet får jeg så virkelig noget ud ad dagen. 

Jeg har i dag gjort noget, jeg ikke har gjort længe. Jeg har spist ordentlig morgenmad. Det ligner ikke mig at kaste noget indenbords for tidligt om morgenen, men jeg trængte til lidt hygge.

Havregrød med kokossukker (i gryde)

ca. 2 potioner

1 kop havregryn
1 kop mælk
1½ kopper vand
1 nip salt
1 spsk kokossukker

Kom havregryn, mælk og vand i en gryde og bring i kog. Lad det koge i 1-2 minutter under omrøring. Smag til med salt og kokossukker.


 


I dag er der drysset lidt kokossukker over og en sjat mælk.
Godmorgen og velbekomme!


Follow my blog with Bloglovin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar