søndag den 13. september 2015

Overspringshandling på overspringshandling

For 3 uger siden startede jeg på ny uddannelse på en anden uddannelses-institution. Det er stadig nørderi jeg har gang i, men på et andet niveau.

Med en ny uddannelse følger der en masse ting - der bliver undervist på en anden måde, hvilket vil sige, at hjemmearbejdet også er noget helt andet. Der skal læses en masse, ses en masse videoer og - på sigt - kodes en masse. I det hele taget, så foregår dette studie på en anden måde lige så meget uden for skolen, som den gør på skolen.

Og med hjemmearbejde kommer der også overspringshandlinger - altså er vi tilbage ved udgangspunktet i denne blog.
Jeg er efterladt bloggen en masse for så at vende tilbage til den. Jeg lover mig selv hver gang, at NU skal der gøres alvor ud af det, og jeg mener det hver gang, men kommer aldrig rigtigt videre. Altså er jeg kommet frem til, at bloggen altid vil være her, men jeg er her på deltid.