torsdag den 21. maj 2015

Krydderurter 2015

I dag ville min oldemor være blevet 97. For 3 år siden blev hendes sidste fødselsdag holdt, 94 år gammel. Til september er det 3 år siden hun døde.
Med min oldemor kan jeg forholde mig til, at hendes tid var brugt her på jorden. Jeg har uden problemer kunne se hvorfor hun ikke længere skulle være blandt os, men alligevel, så gør man sig da tanker.
94 år gammel blev hun. En rigtig pæn alder. Men alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke; mon jeg bliver lige så gammel? Bliver min mormor lige så gammel? Når jeg at opleve oldebørn?
Jeg bliver 31 år om et par måneder og manden min 35 år, og vi har endnu ingen børn. Når vi endelig når til at blive forældre, så bliver vi "gamle" forældre.
For lad os nu sige, at vi er så heldige, at vi i løbet af det næste år får vores første barn; når det barn bliver 18 år, så er jeg 50 år. Skulle barnet være sådan at få børn tidligt, så kan jeg være i mine midt 50'ere når jeg bliver bedstemor. Og skulle mit barnebarn også få børn ung, så - med lidt held - vil jeg være omkring 70+ når de kommer til verden. 70+. Det er en mærkelig tanke.
Uha, ja, tiden går hurtigt!

mandag den 18. maj 2015

Note-to-self, what to cook?

Weekenden er gået med fuldstændig afslapning, der er godt nok ikke sket meget. Kæresten min og jeg har hygget os, og nydt hinandens selskab. Vi har ikke været nogle steder, der er ikke sket noget som helst, som er værd at rapportere hjem om.

Nå ja, bortset fra, at jeg har fået en forforstærker! ÅH JO! Lørdagen gik altså med, at jeg sad foran min pladespiller og lyttede til rar lyd. Der ER altså dårligt noget, som LP'er. Lyden er noget helt særligt. Jeg elsker som det knitrer, lyden af støv. Så smuk en lyd.


lørdag den 16. maj 2015

Livet er herligt!

Så er der simpelthen gået minder i den herhjemme!



Den gamle Luxman, som jeg har fra min mor, er blevet sat til, og jeg giver den gas med en masse lækker smørelse til ørerne.
Alle de LP'er jeg har herhjemme er fundet frem, og der bliver hørt knaselyde for fuld smadder!
Jeg er en lykkelig kvinde lige nu!

Glædelig lørdag, mennesker!

tirsdag den 12. maj 2015

Og lige som man bestemte sig for at køre ud og handle begyndte det at regne.

Ok, så det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har lidt af nogle skøre ideer engang imellem. Og nogle hæslige vaner.
En kombination af skøre ideer og dårlige vaner kan være klamt.
Jeg har lige taget i selv i, at stikke en ske ned i et glas Nutella, som jeg så nu sidder og sutter på. En ske. Med Nutella. Kl. 10 om formiddagen. Sådan, Mulle!
Men men men.. Det smager jo altså fortrineligt - i små doser.

I det hele taget er sådan noget Nutella en sjov størrelse, det er efterhånden mange ting jeg har opdaget, at man kan bruge det til. Blandt andet er det skide godt i en toast; toastbrød smurt med Nutella og derefter i en toaster = love! Og det er riiiigeligt med en enkelt. Især, hvis man smører Nutella på den ene halvdel og Marshmellow Fluff på den anden ;)
I kager er det også fantastisk! Småkager, smørcreme, i cookies - Nutella; det jeg før i tiden mente til at være noget nær det klammeste på denne jord er nu blevet en stable i vores køkkenskab.

søndag den 3. maj 2015

Øj, nogle lange dage!

Det er søndag, og herhjemme har vi brugt det meste af dagen på ingenting. Overhovedet. Intet af det vi burde gøre inden hverdagen starter i morgen.

De sidste dage har været lange, men skønne.
Torsdag formiddag tog hvalpen og jeg med toget ned til min kære mormor, hvor vi tilbragte dagen med råhygge. Der blev lavet noget god dag, og ellers bare hygget igennem.


Hen ad aftenen, da hankønnet langt om længe kunne holde fyraften, kørte manden derned og nød et par timers skøn mad og hveder.