De der dage...

I hverdagen går det mig ikke så meget på - tanken om besværligheden ved at få børn. Men så er det, at en af "de der" kommer, hvor det bare er ubærligt.
Jeg har altid troet, at jeg skulle være ung mor. Måske ikke så ung, som min egen mor - hun blev trods alt gravid med mig da hun var 17. Men ikke desto mindre en ung mor.
Jeg lavede en aftale med mig selv; hvis jeg ikke havde fået mit første barn inden jeg blev 25, så ville jeg ikke have børn. Dagen inden jeg fyldte halvt de 50 besøgte jeg min mors grav - skældte hende ed og ære ud over, at jeg ikke endnu var blevet mor.. Og at hun ikke var der til at trøste mig. Jeg var så sur på min mor over, at hun var død. Og sur på mig selv over, at jeg ikke havde fået børn endnu.

Efter min fødselsdag begyndte jeg at forlige mig med tanken om, at det bare ikke var i mine kort endnu. Jeg lavede en ny aftale om, at bare den første unge kom inden jeg blev 30, så var jeg tilfreds. Jah, jeg bliver 30 om et par måneder, og med mindre min krop er virkelig awesome og kan producere børn på 2 mdr, så regner jeg ikke med det sker.
Jeg har før snakket med kæresten min om det, og rigtigt som han siger - det skal nok komme! Man kan ikke sætte tid på det - lige meget hvor meget man gerne vil. Stod det til mig, så havde graviditeten holdt første gang manden gjorde mig gravid, men sådan skulle det nu engang ikke være. Vores barn er ikke klar til at indtage verden endnu.

Og hvor er det noget lort! Jeg glæder mig sådan til at blive gravid, at være gravid og endda glæder jeg mig til at føde vores smukke barn. Jeg glæder mig til den dag, hvor kæresten og jeg endelig kan holde vores lille søn eller datter, og hvor jeg virkelig kan føle, at jeg har fået min lille familie.

Indtil den dag kommer, så må jeg slå mig til tåls med, at jeg har verdens dejligste kæreste, verdens særeste kat og verdens sejeste hvalp. Jeg elsker mine 3 drenge med uanede mængder af kærlighed til evig tid. Og jeg har det godt, jeg har et dejligt liv med en dejlig kæreste, en skøn familie og en skøn svigerfamilie.

Og jeg har mine krydderurter, som er blevet så fine og store. Eller, nogle af dem er - se selv!

Aftensmaden.. I dag bliver det vist ikke til den store kogekunst i køkkenet - jeg gider hverken handle eller lave mad. Så det bliver noget fra fryseren.