lørdag den 14. juni 2014

Jeg er blevet en pige-pige

Rødvin, makeup og pincet. Det var menuen i går da en, nu fælles, veninde i går kom på besøg. En vidunderlig skabning, som jeg har mødt gennem kæresten min.
Mine negle er i dag pink og jeg minder stadig lidt om en vaskebjørn om øjnene efter en masse, masse makeup. Hverken neglelak eller makeup er noget jeg normalt benytter mig af. Og, hun har giver mig øjenbryn! Det er jo helt fantastisk.
Dog må jeg indrømme, at det der neglelak er noget yderst underligt noget. Efter 14 timer med det på har jeg stadig ikke vænnet mig til det. Men det ser fint ud.




Vi forsvandt væk i pige-pige-land, hvor vi tøsede makeup, grinede og drak - for filan hvor var det godt! Det er lææænge siden, at jeg i den grad har tøset så meget. Jeg formåede endda at få et "Du ser fin ud" af kæresten. Manden der absolut ikke slynger om sig med komplimenter.

Vi var så langt væk, at aftensmaden ikke blev til noget før veninden var taget af sted - der blev først spist omkring midnat. Men det var ligegyldigt - vi havde det sjovt.
Jeg glemmer til tider vigtigheden i, at lave de der pige-pige-ting - dullerier; hår, makeup, plukke øjenbryn. Og bedst af alt - at gøre det med en veninde. Fnise og græde af grin. Og være PIGE-pige. Som IT-nørd, så er det til tider nemt at glemme det ydre, når det er hvad der kommer ud af fingrene der tæller. Når det kommer til programmering og design er jeg perfektionistisk. Måske jeg skulle prøve at overføre det til med udseende - bare en lille smule. Alt det her tøseri, det skal ske noget mere. Det trænger jeg til.

Endnu en god ting, der kom ud af i går; jeg kan nu strege et punkt af på min "Note to self":   
8. Sove længere end til kl. 9:30 i weekenden.

Damen her vågnede først da klokken havde passeret 10! Jeg kan slet ikke få armene ned. Det er første gang i lang tid det er sket.

 Aftensmaden i dag er enkel - rester fra fryseren. I dag vil jeg have spaghetti med tomatsovs og pølser. Så må manden finde sig i det eller spise noget brød. Bum.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar