mandag den 23. juni 2014

Sct. Hans, pandekager og haven

Der er nu noget skønt ved at bo ned til en mose. Som blandt andet at se sådan en her:





I det hele taget dét at bo med have - det er ikke noget jeg har gjort mig så meget i i årernes løb. Men se da lige, som blomster springer ud og bær modnes




Og så er der mine små babyer - mine urter. Nu varer det efterhånden ikke længe før Basilikum kan bruges. Se selv!

Det er Sct. Hans aften og vi sidder herhjemme og hygger. Jeg forsøgte at lokke manden med ned i mosen, hvor der er bål og musik - men det lykkedes mig ikke rigtig. Så i stedet er vi her, men åben dør, så vi kan høre musikken i baggrunden. Det er nu også meget hyggeligt!
Dog, jeg kan godt savne traditionen fra da jeg var barn. Bålsang inden bålet med heksen tændes, stå med familien og hygge. Måske den tradition vender tilbage når den lille engang kommer? Måske.

Jeg havde store planer om at forvandle resterne fra i går til noget helt særligt i dag. Det var så lige til jeg fandt ud af hvor lidt, der var tilbage.
Change of plans! Kæresten min får resterne og så bager jeg pandekager. Uden almindelig sukker, for det har jeg (stadig) ikke.

Pandekager II

ca. 15 stk.

250 g mel
3 æg
5 dl mælk
30 g kokossukker
½ dl sirup
1 tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
1 tsk salt
25 g smør

Mel, salt, kokossukker, vaniljesukker og bagepulver blandes godt. Mælk tilsættes lidt ad gangen, og derefter blandes sirup og æg godt i. Smør smeltes og røres i dejen.
Bag pandekagerne ved middel varme på en slip-let pande. Det er ikke nødvendigt at tilsætte panden yderligere fedtstof.


Velbekomme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar