onsdag den 7. maj 2014

Viggo, Pulled Pork osv.

Alligevel fik damen taget sig sammen til at få hæklet kaninen færdig! Jeg er nu ret stolt af resultatet - dog vil jeg sige, at den næstes ører skal sys lidt tættere sammen. 
Det endelige resultat:
Han er fået navnet Viggo. Alt i alt er jeg ret stolt af den lille fyr :D

I dag begynder vi herhjemme at gøre klar til, at kærestens forældre, samt min mormor, kommer på besøg fredag :D Og jeg GLÆDER mig til at se dem igen - alle 3!
Jeg er en af de heldige, som har fået nogle helt igennem fantastiske svigerforældre. Jeg tror aldrig jeg er blevet taget så godt imod af nogen, som jeg - især - er af min svigermor. Allerede første gang jeg mødte dem blev jeg taget imod med åbne arme, til trods for, at kæresten og jeg kun havde været sammen i en måned.
Med noget der ligner små 500 km mellem os, så at kunne hygge en eftermiddag + aften er noget der sker alt, alt for sjældent.
Denne gang er det dem, der kommer og besøger os, og i den anledning har vi inviteret min mormor herind også da de 3 går så godt i spænd. Det er nu dejligt, at familien kan så godt sammen på kryds og tværs - det gør det bare lidt lettere det hele :)

Indtil videre er menuen fredag "Pulled Pork" med hvad der dertil tilhører. Opskrift og evt. billede vil jeg forsøge at få lagt op lørdag.

For nu vil jeg kaste mig ud i at lave rapport til Uni. Altså vil jeg blive hængende på nettet og søge efter flere hækleopskrifter - bare liiiiige lidt endnu!

PS: Er der noget som kold pizza til morgenmad? Mmm...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar