Den mundtlige eksamen

Jeg burde læse til eksamen. Jeg BURDE læse til eksamen. Jeg skal i gang. NU! Ikke om 5 min, men nu.
Jeg gider virkelig ikke. Måske jeg skulle bage nogle boller? Eller kage. Mmm... Kage...

Jeg var i dag til semesterets første eksamen. En mundtlig eksamen - min absolutte gru og rædsel. Jeg hader de mundtlige eksamener - og i det hele taget eksamener. ISÆR de mundtlige. Jeg bliver altid så forbandet nervøs. Man kan vel nærmest kalde det en fobi - en eksamensfobi. Den er irrationel, for jeg kan jo godt når det kommer til stykket og jeg dør ikke af det. Men jeg hader mundtlige eksamener.
Umiddelbart mener jeg ikke, at en sådan eksamen giver et ordentligt billede af hvad en studerende kan, men et uvirkeligt øjebliksbillede. For mig selv gælder det, at jeg kan blive så nervøs over at skulle stå og snakke at jeg går i sort. Klappen går ned til trods for jeg godt kan stoffet.

Dette skete netop i dag, og jeg er inderligt imponeret over, at jeg ikke blev trukket så meget ned, at jeg ikke bestod. Tvært imod - jeg gik derfra med et 4tal. Hvordan det gik til har jeg ikke den fjerneste idé om. Både Eksaminator og Censor måtte flere gange hive tingene ud af mig, stille spørgsmålene på flere måder, og Eksaminator var endda oppe at tegne på tavlen for mig, så jeg kunne følge med i hvad han sagde.
Jeg er forundret over hvordan jeg bestod den eksamen. Men jeg gjorde det!! Ikke mere elektronik til mig! HURRA!

Nu står den på eksamenslæsning til torsdag. Og tirsdag + onsdag næste uge. Og tirsdag ugen efter.  Heldigvis er jeg så privilegeret, at jeg ikke har flere mundtlige eksamener før slutningen af juni - og der gælder det kun en enkelt.
Fik jeg sagt, at jeg virkelig ikke kan lide mundtlige eksamener?