torsdag den 31. juli 2014

Stilhed på bloggen

Der har været meget stille på bloggen den sidste tid, og det skyldes ikke andet end manglende overskud. Ferien med kæresten har skulle nydes, og så er alt andet kommet i 2. række.
Mit livs kærlighed startede i mandags på arbejde, og vi har skulle ind i en ny hverdag. Selv starter jeg først til september, så der er stadig noget tid endnu.
Dog synes jeg det er så hyggeligt at stå op med manden, drikke en kop kaffe og nyde en stille morgen med ham. Også selvom jeg har ferie. På den måde føler jeg også, at der kommer lidt mere ud af dagen.


De sidste dage er ikke gået med meget andet end at slappe af - få lavet lavet lidt herhjemme inden vi snart skal holde sommerfest, og ellers meget, meget lidt.
Og dog - jeg er gået i gang med at flette en pung af chipsposer! En bestillingsvarer fra min skønne, alleryndlings Netto-dame :)


Viste min skønne veninde min nye pung, som hun forelskede sig i, så den næste tid kommer også til at gå med, at lære hende at flette. Det skal nok blive hyggeligt!



Og kæresten fik endelig sin forsinkede fødselsdagsgave :D En fin ny mobil. Eller rettere - en smartphone, og hans første af slagsen. Indtil nu har han kørt med en gammel nokia med "touch" - noget lort, der kunne holde batteri i uendelige tider. Den er nu skiftet ud med en HTC One S (I heart HTC).

Sidst, men ikke mindst, har vi været nede og tømme garage, og her var jeg så heldig at finde nogle skønne, brugbare ting; intet mindre end 8! kogebøger (YAY!), en fin rød 1 l. kande (som der nu er sået persille i), og en kartoffelske. Det er da intet mindre end fantastisk - ligesom at tage på loppemarked, dette var så bare gratis (hvilket vi godt kan lide).



Maden for tiden er stadig kedelig og ensformig. Jeg har dog fået kigget en masse kogebøger igennem, og er kommet frem til, at der er nogle ting, der nu skal prøves. Blandt andet har jeg bøgerne "Sommermad" og "Sommermad fra Karolines Køkken", som begge indeholder skønne, skønne sommerretter. I den førstnævnte er det blandt andet en masse kolde saucer, dip og dressinger, som skal prøves til sommerfesten. Og der er en masse lækre salater og mad til grillen. Når vi kommer til weekenden, så skal der prøves ting af. Indtil da - ja, det, der lige er nemt.

I aften skal vi have frikadeller spækket med smag. De er lavet herhjemme før, og de er bestemt lækre!

Frikadeller spækket med smag


500 g hakket kalv/flæsk
1 fed hvidløg, finthakket
1 mellem løg, hakket
2 spsk finthakket rød peber
2 spsk finthakket squash
1 spsk finhakket, frisk basilikum
1 æg
1 skvis mælk
2 håndfulde (mere eller mindre) havregryn
Salt og peber

Smid det hakkede kød i en skål, bland med salt og lad det trække 5 minutters tid.
Miks fars med hvidløg, løg, rød peber, squash, basilikum, æg, peber og mælk, tilsæt derefter havregryn til farsen er sej.
Smelt smør på en pande, form frikadellerne og steg ved middel varme til frikadellerne er færdige.



Sørg for, at frikadellerne alle har nogenlunde samme størrelse og især tykkelse, det gør det at stegetiden er godt og vel ens for alle frikadellerne :)

I dag bliver det med flødekartofler, for det er det kæresten har lyst til og så er det hvad kæresten skal have.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar