mandag den 14. juli 2014

Mandag igen igen

Det er jo helt utroligt, som dagene vender tilbage uge efter uge. Det er mandag, altså var det i går søndag. Og denne søndag tog vi ned til min familie. Kæresten skulle alligevel lidt længere sydpå for at hente en reservedel til de lånte 4 hjul.
Der er nu ikke noget som at hygge med familien, og det er netop hvad vi gjorde i går. Vi pakkede bilen med stikkelsbærgrød, fløde, æblekagerasp og hvalp, og så tog vi ellers sydpå. Det var bestemt et stort hit bare sådan at kunne besøge min dejlige mormor uden at skulle planlægge det flere måneder i forvejen og betale en krig for en tidsmæssigt alt for lang tur. At kunne sætte sig ud i bilen er fantastisk! Nøj, hvor kommer jeg til at savne de 4 hjul når bilen skal afleveres tilbage.


Billederne af hawaiiblomsten er fra min mormors vindue. I foråret 2007 købte min mor blomsten til hende. Det var en lille gnalding, der lignede noget.. Ja, køn var den ikke. Men min mor ville give sin mor den første blomst til haven. Den kom ud og stå. D. 2 november kunne min mors krop ikke længere, men blomsten lever endnu. Med kæmpe blomster står den så fint - 7 år efter.
Vi lægger meget symbolik i den blomst, også selvom det "bare" er en hawaiiblomst. Køn er den stadig ikke, men den giver de smukkeste, største blomster - konstant! Den er aldrig rigtig blevet fin og tæt, men med underlige grene og sporadiske blade. Men den lever endnu.
Det var meningen det skulle være en blomst til haven, men den har ikke været ude andet end det første år. Min mormor nænner det ikke - tænk nu hvis den skulle dø!

I går var det meningen, at vi skulle have mødte med min skønne svigermor. Desværre satte regnen en stopper for dette. Så det må blive en anden gang. Nu varer det forhåbentlig ikke alt for længe før vi får svigermekanikken lidt at se - vi skal trods alt spendere lidt af den næste måned hos dem.
Jeg glæder mig nu til at komme lidt væk.

Aftensmaden i går stod på panerede koteletter, nye kartofler, bearnaise, ærter og gulerødder. Rigtig mormor-mad :D Det var rart.
I dag står den på rugbrød med diverse pålæg. Vi fik nye danske kartofler og fuglekvidder med fra omsen, og så har vi noget spegedreng, æg og leverhakker. Haven byder på urter og rucola, og der er tomat og agurk i køleren. Let, enkelt og lækkert.

Glædelig regnvejrsdag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar