tirsdag den 1. juli 2014

Bønner med bacon, rester og det andet.

Ok, så observationen jeg gjorde mig sidste måned holder også stik denne måned - der må altså være noget om det. Jeg bliver en frygtelig hormonbombe af en tudeprinsesse når vi passerer ægløsningsdagen. (Se indlægget her).
Jeg var dum nok til at spørge kæresten om han havde gjort mig gravid nu. DUMME mig - for jeg vil jo kun høre svaret ja - og svaret ja skal holde stik når vi kommer videre ind i måneden. Så jeg begyndte at tude. Ikke bare sådan lidt tøsefornærmet buhu - men reelt tuderi. Ak dog.. Hvis det skal fortsætte sådan, så ender jeg da med at gå i stykker. Og endnu værre - kæreste ender med at gå i udu.

Som forsøg har jeg nu taget min "giver-mig-klarhed"-halskæde på i håb om den virker.

Nå, men udover at tude om graviditet, som endnu er fuldstændig ukendt, så har jeg fået fortaget mig noget i dag - jeg har hæklet. Efter jeg blev færdig med min #2 karklud begyndte det at kede mig. Selvom de er blevet fine:



Så nu er jeg gået i gang med at hækle african flowers, som senere skal blive til.. Noget? En ugle, måske. Det kommer an på mine færdigheder når det kommer til at samle dem til.. Noget.

Indtil videre er det blevet til 11 blomster (det er så hårdt at have sommerferie!).


Med hensyn til aftensmaden: Der er stadig godt med rester af fyldt kalkunbryst tilbage fra i går, så de bliver brugt i dag. Og dertil bliver der serveret (ikke flødekartofler, da kæreste ikke har levet af andet siden aftensmaden i aftes) pomfritter og brun sovs til kæresten, og baconbønner og cremefraichedressing til mig.

Opskriften på det fyldte kalkunbryst findes HER.

Baconbønner


1 pakke bacon (ca. 140 g.)
250 g. bønner - frosne er fine

Steg bacon på panden til det er lige ved at være sprødt. Skru ned til en lige-under-middel varme og smid bønnerne på panden. Lad bacon og bønner stege sammen til bønnerne er møre og har taget lidt farve.



Det er fuldstændig ligegyldigt om det er bacontern eller i skiver - skriverne skal skæres ud i mindre stykker, og det er sådan set det. Lidt revet hvidløg på panden når bønnerne også smides på giver lidt ekstra yumminess - kæresten min er dog en smule træt af hvidløg for tiden. One can only wonder why?

Dressingen er lavet af 2 dl. cremefraiche 18%, ½ hakket lille løg, 1 bundt dild - også hakket og 1 tomat hakket i små stykker.




Velbekomme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar