lørdag den 5. juli 2014

Om dild og en lang weekend

Jeg har plantet mine urter ud!
Min dejlige mormor var så sød at forære mig nogle smukke krukker i går, hvilket betyder, at mine små urter for alvor er flyttet udenfor - og jeg har fået plantet min dild. Nu må vi se hvad den dild når at blive til, men jeg håber da jeg når at få noget ud af den i år. Ellers må der plantes noget til næste år. Hmm.. Mmhm! Bum.
De nye billeder af urterne er til at finde på min side Krydderurt-forsøget :)


Som skrevet i gårsdagens indlæg har jeg min kusine på besøg denne weekend, hvor manden ikke er hjemme. Og jeg skal da nok lige indrømme, at jeg allerede nu savner den der mand lidt. Men det er nu også rart at kunne koncentrere sig lidt om den bette møgmide AKA kusinen.
Det er lidt sjovt at se hende, og hvordan hun begår sig. Hun er 15 år gammel, og er på en og samme tid så voksen og så barnlig. Hun er en skøn sjæl, min kusine. Moden og gammelklog, ungdommelig og barnlig. Hun er oppe at køre og fjollet, og pissealvorlig.
Hun er så skide skæg. Og jeg er heldig at have en sådan en skøn kusine, som gider tage sig tid til at besøge sin gamle kusine en hel weekend. Dog er jeg nu heller ikke i tvivl om hun nyder det - så meget, at hun endda har taget en middagslur i dag.


Også selvom hun gør det hun er bedst til; sidder med mobilen ved hånden :P

Lørdagen her er startet kl. lidt over midnat da min hvalp bestemte sig for, at han skulle tømme sin mavesæk. Gudskelov for et behov for at koble af foran computeren inden sengetid, så jeg var vågen til at tage mig af det - og af ham. Den bettemand var ikke meget værd bagefter. Og nu er jeg sådan en pylrmor, der ikke kan have når sådan noget sker, så jeg valgte at sidde vågen alt for længe efterfølgende for at være sikker på det ikke var noget, der havde tænkt sig at fortsætte. Det gjorde det ikke.
Jeg var træt da hovedet ramte puden kl. 2 ved siden af en dame FYLDER når hun sover. Sådan virkelig fylder. Og snorker. Min dejlige ikke-alene-nattesøvn blev til 4 timer med knæ i ryggen, en kusine det pludselig satte sig op kl. sort i.. sent, og med snorken. Suk. Men jeg elsker stadig hun er her. Trods alt.

Dagen i dag et gået med kaffe, kortspil og Cola.




Aftensmaden er det samme som i går - spaghetti med tomatsovs og pølser. Damens ønske, og der blev lavet sååå meget af det - tror jeg alene kunne leve af mængden i en uge +.


Jeg har fået rigeligt af spaghetti. Ikke mere for nu, tak. (Men godt smager det sq ;) ).

Skulle du komme til at forvilde dig herind, min egen: Jeg elsker dig. Meget, meget højt. KYS! 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar