onsdag den 2. juli 2014

Jeg har en slem afhængighed...

... nedsatte varer.
I dag skulle jeg bare liiiiige op efter noget brød. Jeg kom også hjem med brød... Som var sat ned til en 5'er. Og noget andet brød, som var sat ned til en 5'er...

 Og dette...


Kød til en værdi af 164,13 kr - hvilket jeg har betalt 60 kr for. Jeg ♥ Superbrugsen.
Jeg kan ikke lade være! Men det kommer sig nok også af den første tid kæresten og jeg boede sammen; vi havde ingen fryser. I 1½ år havde vi ingen fryser! Det var en dyr tid med madspild, og det bliver gjort op med, at ALT der kan fryses, det skal fryses.

Aftensmaden er i dag som følge af indkøbet - frikadeller!
Frikadeller med pomfritter (til manden), noget grønt på en pande (til mig) og cremefraiche-dressing (fra i går).

Noget grønt på en pande


1 lille løg
½ fed hvidløg
½ stor squash
½  rød peber

1 stor tomat
En håndfuld Broccoli-buketter 
smør

Løg strimles, hvidløg hakkes og steges blanke i smør på en pande. Squash og rød peber skæres i strimler, tomat skæres i tynde både og smides på panden. Når alle grøntsager er ved at være møre tilsættes broccoli og steges til det hele er rart.



Frikadellerne er tilsat ca. 50 g. cheddar i dag. Noget grønt på en pande kan varieres i uendeligheder, men det var hvad vi havde i dag :)
Velbekomme!

2 kommentarer: