torsdag den 18. september 2014

Ok, så der er sket meget..

.. Som i RIGTIG meget. Nok til, at jeg ikke har kunne overskue at skrive på bloggen her, hvilket har været enormt ærgerligt, for jeg har egentlig savnet det.

Sommerfesten var et kæmpe hit. -ish. Der var lidt ærgerligheder mht. venner, som ikke var helt så.. Jah, men sådan er det. Jeg kom først i seng kl. 6, og jeg tror måske hankønnet kom ind ikke så længe efter. Humøret var højt, og antal øl drukket var mange - han var festlig!






Jeg er blevet 30! Hurra! Eller.. Nøj, hvor var det en underlig følelse. Jeg har altid haft en tanke om, at når man bliver 30, så skal man være enormt voksen, og det har jeg aldrig helt følt mig. Men haps, nu er jeg blevet 30, og ved du hvad? Jeg har det ganske fint med det. Efter et par uger med tilvænning, så er det slet ikke så slemt.
Det eneste, der sådan lige går mig på er, at jeg endnu ikke er blevet mor. Jeg har altid haft en idé om, at jeg skulle være ung mor, præcis som min mor var (hun var 18 da jeg kom til verden) og min mormor (som var 20 da hun fik min mor). Men det har jo så ikke ligget i kortene til mig.



Hvilket bringer mig til næste emne. Jeg formåede faktisk at blive gravid lige inden jeg blev 30 år.


D. 1/9 testede jeg lige så fint positiv, og jeg var slet ikke til at skyde igennem - og det var kæresten heller ikke! Men men men.. Vi har i dag d. 18, og jeg har i weekenden aborteret. Igen.
Denne gang var 4. gang kæreste har formået at gøre mig gravid, og denne gang var det 4. gang jeg har aborteret, mens jeg har været sammen med hankønnet.
Forløbet har været meget anderledes i forhold til de andre graviditeter, men den historie vil komme en anden gang - det er stadig alt for tæt på.
Tankerne har været over det hele. Jeg har været helt oppe at køre, og jeg har været helt nede i kulkælderen. Lige nu er jeg et sted ved bunden, og kan ikke helt finde ud af hvordan jeg skal forholde mig til det.
Heldigvis har jeg mig en fantastisk, forstående kæreste, som bare ER der.

Så det er ikke småting, der er sket i det lille hjem.
Det mentale overskud til at kunne få gjort mange af de ting, jeg gerne vil, er ved at vende tilbage. Jeg har langt om længe fået taget hul på bloggen igen, det skal meget gerne fortsætte.

Jeg håber sommeren har været skøn for alle jer derude i cyberspace.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar