søndag den 21. september 2014

Søndag. Dagen efter lørdag, dagen før mandag.
Jeg kunne godt bruge, at der på sådan en uge var lidt flere søndage. Og lørdage. Og færre mandage.

Weekenden er gået med hundeudstilling. Min skønne svigermor havde 2 hunde med - 1 vandt stort, og en ikke helt så stort.
Det er noget sjovt noget, sådan en hundeudstilling. Det er godt nok mange forskellige mennesker der er at finde sådan et sted. Alt fra posh piger med en stram knude i nakken til white trash. Dog er målet det samme for dem alle; at have den perfekte hund. Det lykkedes min svigermor at have en Københavnsvinder med sig (?). Hvilket først gik op for mig da jeg så båndet.


True, det var min første udstilling, og jeg fattede hat af hvad der skete. Jeg så en masse hunde, hørte en masse larm, men derudover fattede jeg hat af hvad der skete omkring mig.
Dog var det skønt at tilbringe lidt tid med svigermoderen - hende har jeg godt nok været heldig med. Efter at have set hendes 10 mdr. gamle hvalp løbe af sted med den fine titel gik vi ned til hendes autocamper og fik en kop kaffe og et stykke kage. Til slut spiste vi sammen on spot og gik hver til sit. 
Vi havde hvalpen med os, som slet, slet ikke kunne finde den mindste ro med alle de hunde og hvalpe, og hunhunde i løbetid! Til gengæld sov han godt da vi kom hjem. - ligesom manden min.
En lang, men dejlig lørdag havde vi os. 

I dag skal vi ingenting - jeg gider INTET. Aftensmaden må bestå af hvad vi har i fryseren, køleskab og skabe. Bare nogle pandekager, måske? For jeg gider IKKE handle i dag. Kan jeg slippe for at komme længere end haven med hvalpen, så er jeg en glad kvinde.
I stedet vil jeg smække benene op, finde mit hækletøj og så fortsætte med min fine Smaug the African Dragon fra Heidi Bears . Jeg har tidligere købt opskriften på hendes Happypotamus The Happy Hippo, og resultatet var simpelthen så fint.


Og mon ikke om jeg kommer til at købe flere? Det tror jeg nu nok lige jeg gør! Jeg har allerede spottet et par opskrifter jeg er NØDT til at eje og lave.

I morgen skal jeg af sted til - forhåbentlig - sidste  blodprøvetagning i forbindelse med den spontane abort. Håber tallet er faldet som det skulle, så jeg kan slippe for yderligere undersøgelser og stik.
Det tror jeg nu også det er, kroppen føles som ved at være tilbage til "normalen".

I hvert fald - glædelig søndag. Nyd den!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar