tirsdag den 23. september 2014

Julegaver!

Nu er vi nået slutningen af september, og det betyder, at jeg gerne må gå i gang med at tænke på jul.
I år skal vi holde med min familie i det sydsjællandske. Hvor det kommer til at foregå aner jeg virkelig ikke endnu. Jeg håber lidt, at det kan blive ude ved min tante og onkel, for der er det bare det nemmere at have hvalpen med. På den anden side er jeg dog en smule ligeglad, da det ikke er os, der skal stå for det.
Jeg elsker julen, det er min absolutte yndlingstid på året. Der skal hygges med småkager, pynteting, julemusik, julefilm, julemad, sne og varme fra brændeovnen. Oveni har vi snakket om, at tage en tur til Norge når vi nærmer os julen - en "smuttur" over med færgen Hirtshals-Larvik. Bare sådan en dagstur, hvor vi kan få købt lidt gaver og julehygge - og kun manden og jeg ♥ Hvalpen vil vi smide af hos svigermekanikken, som ikke bor sååååå langt fra Hirtshals. Så får vi også besøgt dem, hvilket kun sker et par gange om året. Desværre.
Julegaverne er lidt af en anden sag - hvad filan giver man folk? Jeg har lidt styr på nogle af dem - bl.a. min skønne svigermor, hendes den er næsten klaret. Resten? Ak altså.. 12 stk. skal der - minimum - købes.

Og hvad ønsker man sig, når man har stort set alt det man kan ønske sig? en graviditet er lidt svært at skrive på ønskelisten.

Nå, men det er blevet aften, og vi har i dag fået rester fra i går: Hjemmelavede bådkartofler, roastbeef-bøffer og brun sovs. AKA "jeg-gad-ikke-lave-mad-i-dag". Dog smagte det rart!
Manden varmede oveni resten af kartoffelmos, da han åbenbart ikke mente det skulle bruges til gnocchi i morgen.. Hehe..

Bådkartofler


6 mellem kartofler
Rapsolie
Havsalt
Peber

Ovnen forvarmes til 200˚ C. Kartoflerne skrælles og skæres i både af nogenlunde samme størrelse. Bådene vendes med olie, havsalt og peber, smides i et fad og sættes i ovnen.
Kartoflerne skal have ca. 40 minutter, eller til de er let gyldne udenpå og møre indeni.


Den brune sovs er lavet meget enkelt; en opbagt sovs med en oksebouillon, 1 løg stegt mørt i en klat smør, vand og mælk.


Velbekomme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar