lørdag den 2. januar 2016

Godt Nytår!

Og velkommen til 2016!
Året, hvor der skal ske en masse ting. Forhåbentligt!
2015 var året, hvor jeg skiftede uddannelse, hvor jeg kom over endnu en fejlet graviditet, hvor familiemedlemmer blev ramt af sygdom, hvor både manden og jeg var forbi lægen med potentielt farlige lidelser, og hvor hunden blev angrebet af lopper.
Alligevel kom vi helskinnet igennem, og kan nu trække vejret og få en ordentlig start på et nyt år.

Foran os står der, for manden, en masse arbejde. Og for mig et 2. semester på et fantastisk hold. Og arbejde.

Og så leger en veninde og jeg med ideen om et nyt projekt (SHHH! Det er stadig hemmeligt!), men det kommer til at betyde, at der vil blive taget andre emner op end hidtil. Bum bum!

Jeg regner også med, at 2016 bliver året, hvor overskuddet er et andet; hvor der vil blive plads til spiselige overspringshandlinger og måske endda nogle kreative overspringshandlinger.

For en gangs skyld har jeg valgt at springe nytårsfortsæt over - let's face it; jeg får dem aldrig overholdt.
I stedet har jeg lagt planer - overskuelige planer:

  • Vægttab fortsættes
  • Skolen fortsættes
  • Forholdet fortsættes
  • Familien sydpå skal ses mere
  • Familien nordpå skal ses mere
  • Nyt hjem skal evt. findes
  • Indhente det forsømte Doctor Who
Overskuelige planer, der kan tilpasses hvis nødvendigt.
En ting min kære kæreste har lært mig er, at man ikke behøver at gå i stykker hvis tingene ikke går som forventet.
Det har så også kun taget mig 5 år at lære - men man skal ikke hænge sig i detaljer.

2016 - velkommen. Jeg glæder mig til at lære dig at kende.

//Mulle - den positive

Ingen kommentarer:

Send en kommentar