torsdag den 14. januar 2016

En snefyldt torsdag...

... skal da bruges på at bage!
Ja, jeg har stadig ferie et par uger endnu, og hvor jeg glæder mig til at komme i gang igen på skolen. Ligenu går dagene med.. Hm.. At komme igennem dagen uden at dø af kedsomhed.
Dagene er efterhånden lange, og jeg er så absolut begyndt at kede mig.

Så i dag skulle der ske noget! Jeg har bagt!
Det er godt nok længe siden jeg sidst har taget mig sammen til det, men i dag skulle det altså være. Udenfor ligger sneen smuk og tung, og dagen igennem er der kun kommet mere. Selvom jeg nyder at fise rundt sammen med hunden i pudderet, så er det altså svært at tage sig sammen til at lave noget, der kræver udendørs aktiviteter.
Gudskelov har jeg fået ordnet køkkenet og derfor haft mulighed for at kaste mig over bagning.

I dag har den stået på pizzasnegle, boller og æblehorn.


Jeg kan ikke gengive opskrifter, for det hele blev lavet på gefühl.

Og, som sagt, har jeg været ude og lege med hunden i sneen - det er så hyggeligt! Han går helt amok så snart der er de mindste fnug i luften.




Og til slut skal der lige en tanke og en hilsen til skyerne.
Tidlig eftermiddag hørte jeg om Alan Rickman's død. Jeg har, siden jeg så Robin Hood: Prince of Thieves, været meget fascineret af Rickman - han var badass i den film!
Derudover skal der jo ikke være nogen tvivl om, at manden var møghamrende lækker!

Og ikke nok med, at verden har skulle sige farvel til den fine skuespiller; for blot et par dage siden kom nyheden, at David Bowie var gået bort.
Bowie så jeg i 1996 på Orange scene på Roskilde Festivallen. I en årrække var jeg af sted på Roskilde med min mor om søndagen. Jeg så Bowie live, og jeg glemmer det aldrig.

Begge mænd blev 69 år gamle. Begge mænd døde kun dage efter deres fødselsdage. Begge mænd døde af kræft.


//Mulle - overvejer at købe "Blackstar" på LP.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar