torsdag den 19. november 2015

Når man virkelig ikke kan tage sig sammen...

Der er god blæst, det regner og det er torsdag - og om torsdagen har jeg lov til at lave alle de overspringshandlinger jeg overhovedet kan komme i tanke om, da det er min ugentlige fridag.

Jeg BURDE sidde og kode, men...
Dagens overspringshandlinger:

  • Vaske tøj (utroligt det kan blive en overspringshandling... ;) )
  • Handle ind
  • Snakke i telefon
  • Brygge kaffe (kaffe er dog en essentiel del af programmering)
  • Dele opskrifter på Facebook
  •  
  •  
  •  
Jeg er ret sikker på, der i løbet af dagen kan skrives mange flere på. F.eks. når jeg går i gang med maden om 1 times tid - det er trods alt ikke nødvendigt endnu ;)

Vi nærmer os julemåneden, og i år havde jeg egentlig aftalt med kæresten, at der ikke ville komme jul ind ad døren før 1. søndag i advent. Hovsa.
Allerede nu bliver der skrålet med på julemusik (HURRA! for Tidal) og jeg er også ved at planlægge dette års julesmåkager, gaveindpakning og julepynt. Hovsa.
Ja, jeg må jo nok sande, at jeg er en af dem, som elsker julen - jeg elsker julemåneden, juleånden, juleduften, julesmagen, stemningen, musikken og kærligheden. Jeg ELSKER julen! 

Og i det hele taget vintertiden - jeg er hende, der glæder sig til der kommer sne. Også selvom det kan blive lidt af en prøvelse når jeg skal cykle ud på skolen i snevejr - men det skal nok blive lige så fint! Godt pakket ind i store støvler, regnbukser og vinterjakke kan sneen bare komme an.
Endnu en dejlig ting ved det kolde vejr er, at vi kan tænde op i brændeovnen! Yay! Den giver en helt speciel varme og hygge; at sidde foran den med en god bog er det bedste.

//Mulle - i julehumør d. 19/11-15

Ingen kommentarer:

Send en kommentar