mandag den 9. november 2015

Kære mandag

Ok, så det kan vist godt konkluderes, at der er sket meget. Rigtig meget. Over det hele og hele tiden.
Vi har været til Guldbryllup. Jeg har ligget syg med influenza (og ligger til dels stadig). Gammelkatten er på eventyr og har ikke været hjemme siden torsdag morgen. Jeg har fået konstateret lavt d-vitamin- og kalktal. Jeg har været gennem udredning for dette. Jeg har en skønhedsplet, der er ved at forsvinde, som er blevet tjekket. Den fejlede intet. Dog bevirker dette, at jeg nu skal til hudlæge og have tjekket alle mine skønhedspletter.
Bum. En masse på få måneder. Jeg gider ikke mere.

Alt dette betyder også, at jeg er kommet bagud herhjemme - åh, al den vasketøj og opvask; jeg magter det ikke!
Men i gang, Mullepigen.


Det er i dag mandag, og emnet er overspringshandlinger - for det er dem jeg gør bedst.
Jeg har mange ting jeg skal have lavet i dag:

  • Vaske op
  • Vaske tøj
  • Lege kodenørd
  • Rette en opgave, så den kan blive godkendt
  • Læse op på litteraturen til morgendagens lektioner
  • Gå tur med hunden
  • Se fredagens afsnit af Doctor Who
  • Finde på aftensmad
    • og handle ind til dette
  • Lave aftensmad
Og alt dette skal gerne ske inden klokken slår, at kæresten kommer fra arbejde. I hvert fald frem til
    • og handle ind til dette
Hvordan jeg skal få taget mig sammen til at få lavet alt dette aner jeg virkelig ikke. 
Uret tikker; T minus 4 hours and 53 minutes.

Alligevel sidder jeg her, foran min computer - hvilket kan menes at være det rigtige sted, når nu jeg skal kode og rette i en opgave, men! Det er jo ikke det jeg sidder og laver. Ak nej, jeg sidder med min blog, som endnu engang er blevet tilsidesat og overset fordi jeg ikke har haft overskud.
Og alligevel, så vender jeg gang på gang tilbage.

Jeg forsøger tit at sige til mig selv; NU SKAL DET VÆRE! For jeg elsker min blog; jeg elsker at skrive på min blog; jeg elsker, at jeg engang imellem når ud til nogen, som læser med. 
Derfor bliver jeg ved at sige til mig selv, og til bloggen: NU er det alvor, NU gør jeg noget ved det. Og min intention er, at det er det jeg vil gøre - virkeligheden er bare en anden.
Som jeg skrev i mit sidste indlæg, så vil der stadig komme en opdatering herinde fra tid til anden, men lige nu bliver det ikke, som det var til at starte med. 

Dagens overspringshandlinger:
  • Snakke i telefon
  • Snakke i telefon igen
  • Lave kaffe
  • Drikke kaffe
  • Åbne bloggen og skrive dette indlæg
  •  
  •  
Mon ikke der når at komme en masse flere?
T minus 4 hours and 42 minutes

//Mulle is out

Ingen kommentarer:

Send en kommentar